Som anbragt på efterskole har du færre rettigheder end ellers

27 12 2012

Rygeloven blev som bekendt strammet i 2012. For unge anbragt uden for hjemmet blev der dog ikke de store indvendinger. De må stadig ryge i eget hjem og et opholdssted er som bekendt eget hjem.

Men på efterskoler er der ikke det samme frie valg. Faktisk har Folketinget her strammet loven, så skolerne ikke må tilbyde den vare som eleverne efterspørger selvom skolerne skulle forestille at konkurrere på frie markedsvilkår.

Faktisk var der efterskoler som i de seneste år havde forladt forbuddets kurs. En af disse efterskoler var Rens Ungdomsskole. En efterskole som under en tidligere ledelse bragte sig selv på afgrundens rand da de bortviste over en tredjedel af eleverne på bare en årgang. En ny ledelse rettede dette op, men så kom Folketinget og rev kundegrundlaget væk under dem.

Forældre som står over det vanskelige valg at skulle se på alternativer i forbindelse med deres barns kommende liv uden for hjemmet skal nu også se på hvad de vil fornægte deres barn. Derfor er efterskolerne ikke et reelt alternativ til familiepleje eller et opholdssted.

Nu vil efterskoler sjældent bliver brugt til tvangsanbringelser. Ofte vil efterskolerne komme på bane som et billigt alternativ til familiepleje, der som bekendt er en dyr for kommunerne og set i lyset af at 75 procent af plejefamilierne dybest set ikke gider efteruddannelse ofte en løsning som ikke gavner barnet. Men selvom et efterskoleophold skulle være et bedre alternativ end et ophold hos en plejefamilie, så vil sagsbehandlerene prøve at sælge løsningen før at de fortæller forældrene at de skal betale gildet, hvis de vil bevare det frivillige element i anbringelsen. Det er desværre blevet kutyme at sagsbehandlerne fortier de fulde økonomiske konsekvenser for familierne indtil at anbringelsen er sket.

Spørgsmålet er om forældre til et barn overhovedet kan træffe beslutningen om at gå med til anbringelsen uden at krænke barnets rettigheder i forhold til FN konventioner. Det er et dilemma som har været debatteret i medierne uden at der kunne drages en entydig konklusion.

Men restriktionerne i nydelsesmidler på efterskolerne er et indgreb i barnets frihed, som sætter barnet i en dårligere situation end hvis plejefamilie eller opholdssted var blevet valgt. Desværre er dette punkt blevet glemt i efterskolernes aggressive markedsføring.

Kilder: