For kommunerne er økonomien vigtig

14 11 2014

Ærø Efterskole er en efterskole for elever med specielle behov. Sidste måned “lånte” elever en bil for at køre markræs. Det er ikke hvad indlægget handler om.

Men Ærø Efterskole har også andre udfordringer end at forsøge på at holde sig på god fod med naboerne. De er presset af kommunerne. Det er klart at unge mennesker med hang til at køre i andre folks biler måske hører bedre hjemme på et opholdssted, hvor der er døgnbemanding af vågne voksne. Men kommunerne skal spare og efterskolerne har selv lagt billet ind på unge som skulle have været anbragt på opholdssteder eller i plejefamilier, så prisen er så at naboerne må lide lidt.

Et andet område hvor Ærø Efterskole er presset er på transportområdet. Kommunerne narrer forældre til at vælge efterskole fremfor andre sociale foranstaltninger der er dyrere. Det åbner en ladeport for brugerbetaling. Et punkt er at kommunerne forlanger at forældrene betaler for transporten de weekender hvor der ikke er mødepligt på skolen og det er ofte kun 10 weekender hvor det er tilfældet.

Ærø er en ø. Det koster at sejle med færge. Det har kostet på elevtallet. Men hvad skal familierne stille op i en tid hvor 80 procent af sagsbehandlerne grundløst råber op om at de har for mange opgaver og de derfor for at få råd til flere kollegaer der kan sætte kaffe over, skærer hårdt i de foranstaltninger som de kan sætte ind med overfor de børn der burde få hjælp?

Der er ikke så meget at gøre. Der mangler nogle håndfaste chefer, der kan sætte ind overfor den lediggang der hersker i forvaltningerne og som kan forklare politikerne at de må spare lidt på rådhusbyggeri og andre værker, der alene sættes i gang for at skabe et eftermæle for landets borgmestre.

Kilder: