Fælles ansvar kontra personlige behov

En blogger skriver på Avisen.dk:

Jeg ser lige på DR’s hjemmeside at en efterskole på Sjælland vil ligge pres på de efterskoleelever, der er kommet til skolen ved en fejl og ikke er psykisk parat til at indgå i et så intenst miljø, som en efterskole altid vil byde på.

Se: Efterskole lokker med Cubatur (P4 Nordvestsjælland, DR)

De vil simpelthen pålægge den enkelte elev dårlig samvittighed ved at lade det gå ud over kammeraterne, hvis eleven rejser hjem før tid fordi at psyken ikke kan følge med. Man ved det som regel efter en 3-4 dage hvis det ikke går og de fleste trækker sig så når de på den måde har givet det en rimelig chance, men ville de være i stand til det, hvis de skal have kammeraternes vrede blik hvilende dem i nakken?

Jeg er imod kollektiv straf, men dette initiativ er direkte modbydeligt. Jeg har hørt om unge, der baseret på pres fra kommune eller forældre er havnet på en efterskole hvor at de ikke passer til. Det er en offentlig hemmelighed at anbringelser på døgninstitutioner koster en masse penge, så mange visiteres i det skjulte til efterskolerne, hvor at skolerne ikke får at vide hvor meget støtte disse elever har brug for.

Der er også forældre der stadig sender deres børn på efterskole imod deres vilje fordi at de enten skal udvikle sig eller de er almindelig bange for den danske ungdomskultur og finder svar strenge religiøse efterskoler uanset om den praktiserer deres tro eller ej. Blot at ungerne holdes indespærres er det OK.

Tænk på hvad den enkelte elev skal gå og arbejde med, hvis de på den ene side er ved at gå i stykker inden i og på den anden side er under massivt pres fra deres kammerater for at gennemføre forløbet.

Det er ganske forfærdeligt!

Det er ikke til at sige hvad det vil betyde for den dreng eller den pige’s psyke som måtte blive årsag til at turen aflyses blot fordi at savnet efter vedkommendes familie blev for stor.

Som forælder er det noget som man bør checke op på så det ikke bliver ens barn som skal stå med ansvaret for hvorvidt at resten af skolens elever kommer på rejse eller ej.

Kilde:
En helt urimelig pres på den enkelte (Avisen.dk)

Kollektiv straf – en upassende straf i et demokrati

På Avisen.dk kan man læse et blog-indlæg som behandler brugen af kollektiv straf på Ryslinge Efterskole. Forhistorien er at en dreng har røget, men ledelsen ville vide mere. De gav så seks elever besked om at de skulle gå 7 kilometer presset af tid for at undgå at bryde en af skolens andre regler. Med andre ord: Man ville presse de pågældende teenagere til at bryde regler så de kunne sendes hjem på grund af en eller flere af de seks elever havde forbrudt sig imod en anden regel om rygning.

Men for de elever som ikke havde røget som nu risikerede en hjemsendelse, var der tale om en både uholdbar situation men også en udansk situation. Man kan ikke tage ansvar for andres handlinger. Man er kun ansvarlig for egne handlinger. Hvad andre bedriver af regel og lovbrud må være deres ansvar at stå til regnskab for. Skal en boligopgang straffes fordi en beboer har begået socialt bedrageri? Nej, så langt er man trods alt ikke kommet i den evige jagt på at begrænse forbruget i de offentlige kasser og så langt kommer det forhåbentlig aldrig for så vil vores demokrati for alvor være i fuld afvikling.

De fleste forældre lærer deres børn dette og her må forældrene når de vælger skole for deres barn se på hvilke værdier som praktiseres. Vælger de at deres børn skal være ansvarlige voksne som ser på deres personlige valg i forhold konsekvenser, skal de ikke vælge skoler som Ryslinge Efterskole som driver en politik der alt mest ligner noget fra kulturrevolutionen i Kina.

Og det er forældrenes pligt at spørge ind til dette inden at deres barn starter på skolen, så de ikke risikerer at deres barn straffes for andres gerninger. Der er ikke andre til at tage dem i forsvar og når de først bor på skolen er det vanskeligt at rede trådene ud uden at det bliver til en hjemsendelse og dermed et nederlag i barnets liv.

Kilder:

• Kollektiv straf – passende for Danmark anno 2009? (blogindlæg på avisen.dk)
• Efterskole står fast på reglerne (Fyns Stiftstidende)

Discountløsning – selv markedsføringen erkender det

I 2005 kunne man i bladet Socialpædagogerne læse at ikke mindre end 4.000 var fejlanbragt på efterskoler.

Unge der jvf. loven burde have fået tilbudt en løsning der skulle matche deres behov får en discount løsning fordi kommuner i for høj grad fokuserer på økonomien.

Og økonomien fremføres da også som et væsentlig punkt i beslutningsprocessen kommunerne burde fokusere på i en artikel i bladet Efterskolen i 2012.

Valg af efterskole åbner nemlig for en ikke ubetydelig forælderbetaling. I Danmark er det sådan at forældre jvf. bekendtgørelse nummer 498 af 2011 kan pålægges et genetisk ansvar for deres barns sygdom, såfremt at samme sygdom optræder hos såvel forælder som barn. Forestiller man sig en forælder der har en haft en behandlingskrævende depression så kan en senere depression hos et barn medføre at kommunen rejser krav om forælderbetaling i forbindelse med et eventuel social foranstaltning uanset om vi taler efterskole, plejefamilie eller opholdssted. Vi taler om store summer for den enkelte familie. Over 4.000 kroner pr. måned er set.

Et problem i forbindelse med anbringelse på et opholdssted er dog at vi i Danmark ikke traditionelt opererer med betaling for behandling. Depressioner kan behandles gratis på hospitaler. Det medfører ofte anke af prisen og ventetiden ved ankestyrelsen var her i foråret 2013 18 måneder, hvor at familierne er underlagt et forfærdeligt økonomisk pres.

Forælderbetaling ved valg af efterskoler er derimod mere til at forstå. Det er ikke så stigmatiserende for familien som en anbringelse. Familiens omgangskreds kunne ledes til at tro at “anbringelsen” sker af faglige grunde.

Familierne får en løsning som ikke stempler dem som en familie med dårlige forældre. Kommunen får en billigere løsning. Er det så ikke en win-win situation?

Nej, for børnene får ikke tilbud som de har brug for. Økonomien må ikke være den styrende faktor, når et barn skal have anvist det rette tilbud.

Hvad værre er at debatten omkring det manglende tilsyn af opholdssteder og plejefamilier har fået nogle opholdssteder til at kalde sig efterskoler for at få et mere lempeligt tilsyn i undervisningsministeriets regi. Vi taler om eksempler på fastholdelse som ikke er blevet indberettet. På en efterskole behøves ingen indberetninger. Det er meget bekymrende.

Spørgsmålet er hvor mange børn som skal udsættes for en dårligere standard end den de har krav på jvf. loven.

Kilder:

• Unge fejlanbragt på efterskoler (Bladet Socialpædagogen)
• Kommuner sparer penge (Bladet Efterskolen)
• Pseudu-opholdssted eller pseudo-efterskole (Minder fra en hård tid – whistleblower blog
• Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (Retsinformation)

Bare fordi at det gik godt de andre gange ….

Omslag fra en bog om tragedien på Mount Hood skrevet af en mor

…. så er det ikke ensbetydende med at netop den overlevelsestur eller den sejltur en efterskole sender dit barn på går godt.

I USA havde kostskolen Oregon Episcopal School en mangeårig tradition med at bestige Mount Hood. Selvom højden på bjerget er 3.429 meter over havoverfladen så ligger det i et bjergrigt område som sparer klatrene for ca. 1.000 meter. Det svarer lidt som at tage til de Østrigske Alper hvor at man kan vandre op på mange bjerge uden at være specielt trænet.

Der var tale om rutine og dog et af årets højdepunkter for de elever som regnede sig selv for at være seje og parate til at flytte grænsen for hvad de selv troede kunne lade sig gøre.

Kort før toppen blev de ramt af et uvejr. En lille gruppe gik ned mens resten gravede sig ned for at vente på hjælp. Da hjælpen endelig kom var 7 elever og 2 lærere døde. Flere kom på hospitalet og en mistede sit ene ben.

Gruppen kunne have valgt at vende om på et tidligere tidspunkt men fordi at de mente at have en forpligtelse til at leve op til tidligere års bedrifter fortsatte de på trods af at vejret allerede havde vist tænder.

Der var ingen regler om at man skulle have radio med eller på anden måde en enhed som ville gøre det nemmere at lokalisere gruppen for redningsmandskab. Tragedien foregik i 1986 hvor at GPS kun var et værktøj for militæret.

Fornuftigt nok valgte skolen at opgive klatringsaktiviteter, men man må alligevel trække paralleler til uheld på danske efterskoler. Vi nævner i flæng Lundby Efterskole som havde en kæntringsulykke på Præstø Fjord. Her var der tale om et forsøg på at slå rekorder. Osherred Efterskole med sit motorstop og læk ude på Sejerø Fjord, hvor at et tilfældigt møde med en færge reddede eleverne. Efterskolen ved Humble hvor at en elev mistede livet under Kajaksejlads. Kongenshus Efterskole som måtte have hjælp til at få kanoer med elever ind fra Hjarbæk Fjord.

Der var tale om aktiviteter som skolerne havde lavet før. Der var tale om at man fik elever ud på disse aktivteter i forventningen om at de skulle bryde deres egne grænser. Det var et setup som skolerne subjektiv troede var sikker, men som fagfolk kunne sætte spørgsmålstegn ved.

Hvert år er der mange efterskoler som starter året med en overlevelsestur. Her må man som forælder løbende holde sig orienteret om aktiviternes natur, så disse ture ikke lever op til deres navn for alvor og de børn som man sender afsted kommer i fare.

Kontakt skolen. Sørg for at I kan komme i løbende kontakt med Jeres børn i løbet af den første uge. Check hver eneste del-aktivitet. På den måde kan I som forældre sikre Jer at I har gjort alt for at I får Jeres barn igen. Historien viser at kun vished og kontrol af aktiviterne kan sikre børnene for alvor.

Kilder:

• Mount Hood – The Episcopal School Tragedy (Traditional Mountaineering)
• The Mountain Never Cries: A Mother’s Diary (Amazon Netboghandel ISBN-10: 1885221630)

Annonce: Det sorte register arrangerer demostration

Meddelse fra det sorte register

 

Vi har fået en mail om at en organisation som kalder sig “De sorte sider” arbejder på at få en demostration på banen foran Christiansborg.

Organisationen kæmper for de små borgeres rettigheder i forhold til embedsvældet og selv om deres metoder på forskellige områder ikke deles af os, så mener vi at vi i et demokratisk land bør give alle borgere taleret.

Vi vil derfor gøre opmærksom på deres opslag og håber at folk støtter op omkring dette initiativ.

 

 

 

Kilde:
Det sorte register’s Facebook gruppe