De elever og deres familier som har tilknytning til Ulstrup Efterskole skal ud og se på hvad resten af året skal gå med. Der er ikke noget at gøre. En efterskole er en forretning. Alle forretninger skal se på bundlinjen. Kan forretningen ikke løbe rundt skal man lukke aktiviteten ned.
Når mange forretninger lukker, så sker der ofte en undersøgelse af hvad der foregik lige inden. Var der nogen som trak penge ud? Hafnia modellen findes i forskellige afskygninger. I hvert fald er der nogen i Ulstrup Efterskoles ledelse som i et stykke tid har vidst for det var hen.
Man klager sig i en af artiklerne over regler, som forhindrede en redningsplan. Men regler er regler. Vi andre er jo også nogen gange trætte af at fartgrænsen nogle steder er 70 km/t, hvor den sagtens kunne være 90 km/t og dermed give mulighed for at man kunne nå rundt til flere kunder og øge omsætningen. Centralregimet i København udstikker nogen gange mærkelige regler. Det betyder dog at man bare stadig har at følge dem.
Var det så forsvarligt at holde ikke alene eleverne og forældrene i god tro, men også de mange forvaltninger som i flere tilfælde har brugt skatteborgernes penge? Penge som deres kommunes borgere har knoklet for at kunne betale til de offentlige kasser i deres ansigts sved og med en smertende ryg.
Nej. Det er ikke i orden.
Det er ikke i orden, når de “kun” er eleverne og deres familier, det går ud over. De ville gerne have vidst at stedet tænkte på en redningsplan og ikke blot kastede hænderne op i vejret og erklærede at de havde masser af penge, så stedet var sikkert. Så kunne de have planlagt anderledes.
For eleverne betyder det et afbræk i deres uddannelse. Nogle kommer måske aldrig igang igen, men bliver sendt igennem 10. klasses centrene og den lokale kommunes “Jobbro” eller nogen anden ligegyldig aktivering, hvor de vil samle skumfiduser og male bogstaver indtil de kan hæve folkepension eller måske blive så heldig at de i fravalg af alt andet formår at blive SOSU-assistent.
For forældrene betyder det bekymringer. Her har de med hjælp fra kommunen fundet et sted, hvor de måtte sende deres barn til, lide afsavn under barnets fravær, risikere at båndet i familien brister, blot for at barnet kunne få en fremtid fordi Folkeskolereformens inklusion skaber elever som ikke kan klare sig på samlebånd. Og den fremtid er væk!
For sagsbehandlerne betyder det overarbejde. Skolen er jo lukket. De kan ikke hjælpe eleverne videre. De ansatte skal stille op i køen på arbejdsformidlingen og efter udveksling af nok så mange flasker vin fra en arbejdsgiver som vil have gratis arbejdskraft til job-centerets sagsbehandlere, så er de i arbejdsprøvning et sted ugen efter. Så de kan heller ikke hjælpe eleverne videre.
Denne sag bør give tanke til ændret praksis hos kommunerne. Alle efterskoler kræver stort ind. Skulle en elev ikke passe ind, så kan efterskolerne jævnfør deres kontrakter kræve betaling for en periode efter at eleven har forladt skolen. Derfor passede det f.eks. godt ind i efterskolens kram, da Designefterskolen i Højer for år tilbage bortviste stort set hele årgangen inden eksamen. For med den korte tid tilbage kunne de stadig kræve ind.
Så kommunerne bør være ekstra påpasselige og ikke anvise elever til skoler med den mindste risiko for knas i økonomien. Kun med grundig granskning og megen forsigtighed kan man undgå dette spild af skatteborgernes penge, som sagen med Ulstrup Efterskole har forårsaget.
Kilder:
- Efterskole lukket: Forældre og elever må klare sig selv (BT)
- Redningsplan var klar til kuldsejlet efterskole, men det her spænder ben (Sjællandske Nyheder)
- Efterskolen lovede, at der var penge nok: Syv måneder senere lukker den (Sjællandske Nyheder)
Den kritiske efterskoleblog 