Den farlige tid for en efterskoleelev

28 02 2014

Elisa Santry var en sky men begavet pige. Hun havde succes i skolen. Hun leverede et solidt stykke arbejde og fik gode karakterer.

Men hun var som sagt sky og ville prøve at teste sine grænser. I løbet af sommerferien fandt hun derfor et program for en overlevelsestur som ville bringe hende ud i den Amerikanske vildmark. Hendes mor var betænkelig. Der havde været komplikationer under graviditeten og Elisa blev måske lidt overbeskyttet i løbet af hendes første leveår. Professionelle studievejledere fra Elisa’s skole mente dog at der var tale om en tur som ville være styret at erfarne guider og Elisa ville kunne bryde sine grænser ved at deltage i denne tur.

Modvillig sendte moderen Elisa afsted. Elisa døde af dehydrering kun 16 år gammel efter at have lidt over nogle dage.

Og det er i den kontekst forældre til efterskolebørn skal se på deres søn eller datters deltagelse i de ekstra-kurrikulære aktiviteter på efterskolerne. For i Danmark er den største fare ikke dehydrering. Det er kulde, trafikken og aktiviteter på vandet.

Mange unge har ikke været uden for deres eget kvarter. Skolevejene bliver stadig mere sikre. Mange steder kan børn komme i skole helt uden at krydse en befærdet vej. Det skaber farlige situationer. Hvor børnene godt kan gå i skole lokalt ligger mange efterskoler ude på landet hvor eleverne ideelt skal være iført en selvlysende heldragt og blinkende armbånd som mange motionsløbere bærer i dag.

En pige har allerede mistet livet noget så tragisk ved Svendborg. For ganske få år siden blev flere elever ramt på en af skoleårets sidste dage et sted på Sydfyn.

En elev druknede da han var efterskoleelev på Langeland. Flere skoler har haft elever i havsnød – senest Lundby Efterskole.

Som forælder der gerne vil sende sit barn afsted er der kun et at gøre. Det er konstant at stille spørgsmål ved de ekstra-kurrikulære aktiviteter. Der findes ikke mere tragisk end at miste et barn og så miste det mens man ikke er der ved barnets side er så meningsløst tragisk at det er vanskeligt at finde ord. Sørg for et sikkert skolemiljø. Stil spørgsmål ved aktiviteter udenfor selve undervisningen. Spørg til formålet ved aktiviteterne og eventuelle risici. Det vil øge chancen for at barnet hjem igen.

Kilder:





Kostskoler kan ikke lave regler for fritiden

10 02 2014

Ombudsmanden har afgjort at en elev ikke kan smides ud af en skole for en forseelse der er sket i fritiden, når eleven opholder sig hos sin egen familie.

De Efterskoler og kostskoler som i deres kontrakter således sætter rammer for hvad eleverne må når de ikke er på skolen er således jævnfør ombudsmanden ikke gyldige.

Ryger en elev tobak, hash eller drikker alkohol fra når eleven forlader skolens matrikel til eleven ankommer til denne igen efter weekend eller ferie, så er det elevens egen sag.

Der kan være grænsetilfælde hvor eleven er åbenlys påvirket når denne ankommer, som kan være til fortolkning, men som udgangspunkt er privatlivet privat.

Da der ikke er noget ankenævn for elever der bliver smidt ud vil det være en bekostelig sag at føre en bortvisningssag ved domstolene uanset om ombudsmanden har afgjort noget i denne sag. Derfor må rådet være at undgå at underskrive en kontrakt med en efterskole, hvor reglerne ikke er i overensstemmelse med ombudsmandens afgørelse.

Kilde:
Ombudsmand: Bortvisning af hash-elev var gal (Ekstra-Bladet)