Vi har året 2012. Tiderne er svære. Alle er ramt på pengepungen. Der er ikke plads til at begå fejl-investeringer. Slet ikke med ens børn, der kommer til at vokse op i et samfund hvor at skal være flere år på arbejdsmarkedet end nogen tidligere generationer.
Efterskolerne har det også svært. I mange år har de levet let på de ressourcestærke elever, der havde så meget overskud at de kunne søge et år med selvrealisering. Man har kunnet kalde det et slags sabbatår og stod i mange henseender som et alternativ til et år i udlandet. Lige som det er tilfældet med at være udvekslingsstudent så er det ikke det akademiske som tæller. Der er skole, men på ungdomsuddannelserne vil året kun tælle som rene justeringer. Her er det på linje med et ophold i udlandet hvor at skoletiden ikke tæller da udenlandske skoler ofte er af så ringe standard at undervisningsministeriet ikke vil lade det tælle som f.eks. et år i gymnasiet.
Økonomien har presset efterskolerne og de er blevet interesseret i et nyt markedet. En del efterskoler har lanceret sig som en light-udgave af pædagogiske opholdssteder. Efterskole-foreningen skriver på deres hjemmeside at kommunerne kan spare mange penge ved at vælge en efterskole til deres unge frem for et behandlingshjem eller et socialpædagogisk opholdssted. Det er også korrekt og kommunen slipper også for den meget omdiskuterede tilsynspligt, hvilket er en opgave de slet ikke har kunnet løfte.
Men behandlingshjem eller et socialpædagogisk opholdssteder har en anden bemanding end efterskoler. Der er en grund til at et ophold her bliver 5-10 gange dyrere for kommunen end et efterskoleophold. Efterskoler burde være fokuseret på de to mål-grupper de allerede havde arbejdet sig ind på:
- Ressourcestærke unge som vil selvrealisere sig indenfor specielle områder som de lokale folkeskoler ikke kan tilbyde undervisning i.
- Husning af unge fra etniske miljøer der jvf. deres forældre skal beskyttes på den danske ungdomskultur og hvor at de traumatiserende genopdragelser ellers ville være eneste option.
Vi er en gruppe som er frivillige for en menneskerettighedsorganisation der vil tjene anbragte børns interesser. Vi går ind for et bedre tilsyn samt en reduktion i antallet af anbragte børn idet at Danmark anbringer markant flere børn end de lande vi sammenligner os med, samtidig med at Danmark også har en uheldig rekord i antallet af anbringelser som bryder sammen og i brug af ufaglært personale der hvor børnene er anbragte.
Efterskolerne har så at sige bragt sig i vores skudlinje ved at gå ind på et markedet som i forvejen er præget af kaos og ansvarsfraskrivning blandt de voksne som skulle tjene børnenes interesser. Derfor har denne blog set dagens lys. Vi vil på bloggen dække nogle af de problemstillinger potentielle elever og deres forældre bør forholde sig til.
Vel mødt
Denne side anvender Egedal SEO – et gratis søgeoptimeringssystem opfundet som konsekvens af handlinger foretaget af kommunens administration
Den kritiske efterskoleblog 
Hej bloggere
Det er en meget interessant blog med vigtige emner og pointer.
Vi vil meget gerne i dialog med jer, men jeg kan ikke finde navne eller kontaktoplysninger nogen steder på siden.
Vil I ikke sende en mail til cjs@efterskoleforeningen.dk?
Mvh.
Christina Juul Sørensen
Efterskoleforeningen
Du vil blive kontaktet
Mvh
Soren Hanson
Domestic Prisoners of Conscience
Jeg synes også det er en interessant blog. Vi på efterskolerne må aldrig blive selvfede – og vi skal altid holde fokus på at lave god skole og udvikle os.
Jeg synes dog – isoleret set – at dette afsnit i jeres tekst…
“Efterskolerne har det også svært. I mange år har de levet let på de ressourcestærke elever, der havde så meget overskud at de kunne søge et år med selvrealisering. Man har kunnet kalde det et slags sabbatår og stod i mange henseender som et alternativ til et år i udlandet. Lige som det er tilfældet med at være udvekslingsstudent så er det ikke det akademiske som tæller. Der er skole, men på ungdomsuddannelserne vil året kun tælle som rene justeringer. Her er det på linje med et ophold i udlandet hvor at skoletiden ikke tæller da udenlandske skoler ofte er af så ringe standard at undervisningsministeriet ikke vil lade det tælle som f.eks. et år i gymnasiet.”
…viser, at I ikke rigtig har fingeren på pulsen ift. hvad der sker ude på efterskolerne. På vores skole fører vi jo fx vores 9. årgang op til Folkeskolens Afgangsprøve (“9. klasseprøven” i den nye reform) på et højt fagligt niveau og på vores 10. årgang bliver eleverne udfordret fagligt og menneskeligt på en måde, som gør dem stærkere på ungdomsuddannelserne. Og dette gælder efter min opfattelse alle efterskoler. Så er der specialefterskolerne, som har et lidt andet fokus. De arbejder jo også fagligt, forstås(!), men oveni det er der også en kæmpemæssig social gevinst for mange af eleverne.
Efterskolerne skal være gode til at tage de opgaver, som de kan klare. Og som jeg forstår jeres hensigt, så er det at beskytte svage børn, som ikke skal “overlades” til et elev-fællesskab på en efterskole, hvis de i virkeligheden har brug for voksenkontakt i døgnets vågne timer. Al respekt for det. Men hold jer til den sag – og lær efterskolerne ordentligt at kende, inden I dømmer alle, som jeg mener, I gør i det ovennævnte.
Efterskoler i Danmark – senest Rantzausminde Efterskole og deraf afledte læserbreve m.m. Hvem varetager eventuelle kommende elevers interesser og tarv? Elever, lærere og bestyrelse opleves at føle ledelsessvigt og deraf at føle sig nødtvunget til at flygte, når ledelsessvigtets skade er påført de unge mennesker og deres nutid og fremtid.
Der har været sagt og skrevet mangt og meget omkring forholdende på efterskoler og senest f.eks. Rantzausminde Efterskole. Hændelser, dokumenterbare fakta og kritik kommer ofte ubelejligt for primært forældre til elever og lærere på en efterskole. Mange følelsesladede reaktioner, hvor man risikerer, at fakta og realiteter fortrænges. Ødelagte ønsker/håb om et gnidningsfrit efterskoleår for de unge. Bekymring for økonomisk eksistensgrundlag samt underviseres dybfølte ønske om, bare at kan få lov til at give de unge, det bedste de har.
Jeg har brugt tid på at undersøge forholdende for efterskoler og i særdeleshed Rantzausminde Efterskole. Kommet omkring nuværende lærere, tidligere lærere, nuværende tillidsmænd, tidligere tillidsmænd, forældre til nuværende elever og forældre til tidligere elever. Stået blandt elever. Blevet kontaktet af og talt med Efterskoleforeningen og er i kontakt med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som hører under Undervisningsministeriet, og som fører forskellige former for tilsyn med efterskoler: pædagogisk, institutionelt og økonomisk tilsyn.
Påtrængende spørgsmål dukker op, som jeg synes bør være i alles interesse at få frem i lyset og herefter drøftet.
– Hvor går grænsen for inhabilitet og nepotisme på en dansk efterskole? Er det passende og problemfrit, at f.eks. et forstanderpars fælles børn og svigerbørn ansættes på skolen? Ditto hvis et forstanderpars datter er ansat som underviser og tilmed er formand for repræsentantskabet? Er det yderligere skærpende, hvis efterskolens vedtægtssæt §10 stk. 2 har følgende formulering:
”Repræsentantskabet skal have forelagt bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen om ansættelse og afskedigelse af skolens forstander inden afholdelse af generalforsamlingen. Repræsentantskabets formand orienteres løbende af skolens bestyrelse under ansættelsesforløbet, og kan deltage ved ansættelsen af skolens forstander”
– Hvis en aktiv lærer og tillidsmands påstand står til troende, er det så, som forstanderpar på en dansk efterskole, ok at tilegne sig fratrædelsesvilkår i en størrelsesorden, som gør, at bestyrelsen og repræsentantskab reelt ikke har råd til at fyre et forstanderpar? Det kan, ifølge nuværende lærer/TR, være fratrædelsesudgifter i niveauet 1,5 til 2 mio. Er bestyrelse, repræsentantskab og demokratiet m.m. så ikke sat ud af spil?
– Er tiden løbet fra at være mand og kone og samtidig forstander og viceforstander på en efterskole?
– Hvor ekskluderende er det rimeligt at et vedtægtssæt må være for en efterskole? Dette set i forhold til optagelse i skolekreds og deltagelse i GF m.m.
– Er det ok at undlade at fortælle/informere, på rette tid og sted, om væsentlige beslutningsparametre til f.eks. potentielle og aktuelle forældre til elever på efterskolen i forbindelse med hverveaktiviteter m.m.? Undlade at informere om en stor lærergruppes ultimatum til bestyrelse og mistillid til forstanderpar med efterfølgende massiv lærerflugt til følge. Undlade løbende at informere om bestyrelsesmedlemsflugt? Undlade at informere om, at der pågår drøftelser m.m. med undervisningsministeriet om bl.a. anmeldt manglende undervisning på skolen?
– Hvor synlig skal bestyrelse og repræsentantskab være for offentligheden? Her forstås adgang til at se hvilke personer, som sidder i disse. Er det ok ikke at have det tilgængeligt på f.eks. skolens egen hjemmeside?
– Er det rimeligt, at en efterskole udsender forældreinformation med specifik information mod egen bedrevidende og benægtelse af påstande, som kan dokumenteres?
– Hvor meget og hvor store nepotisme- og inhabilitets lignende forhold kan et arbejdsmiljø tåle inden det smitter af på elevernes trivsel?
– Er det et problem, at forældre ikke involverer sig i forældrearbejde omkring skolen? Herunder bestyrelse og repræsentantskab? Bør det være en ret og et krav med en forældreforening, som altid skal inddrages og orienteres om relevante tiltag og problemstillinger?
– Er der behov for et lokalt og nationalt talerør til forældre med unge mennesker på en efterskole?
– Hvor meget kontrol og hvilke minimumskrav er påkrævet på en fri skole, som baserer sin eksistens på bl.a. statsstøtte?
– Undervisningsministeriet – Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skriver på sin hjemmeside følgende:
“Når styrelsen får oplysninger om en efterskole, der skaber tvivl, om undervisningen lever op til kravene i loven eller tilskudsbekendtgørelsen, kan der igangsættes et tilsyn med skolen.
Styrelsen kan få den type oplysninger på forskellige måder, for eksempel:
• Henvendelser fra elever, forældre eller andre der har en generel bekymring for skolen
• Oplysninger i forbindelse med det indikatorbaserede tilsyn eller et temabaseret tilsyn
• Oplysninger i presse”
– Og i fortsættelse heraf, er det så ikke en elevs, forældres og pressens forpligtigelse at handle, når dette opleves? Vil undladelse ikke være mangel på ansvarlighed over for forældre til elever, lærere, nuværende og kommende elever?
– Er det i dagens Danmark ok, at der ikke stilles offentlige krav til uddannelse m.m. for at blive ansat som underviser på en efterskole baseret på bl.a. statsstøtte?
– Er det ok at elever kan sove til f.eks. kl. 12.00 på en undervisningsdag, og dette uden konsekvenser, herunder manglende orientering af forældre?
– Mange brancher er i dag underlagt smileyordninger og lignende. Bør dette også indføres for efterskoler?
Jeg håber, at dette læserbrev er og vil være med til at skabe en debat og et mere nuanceret syn på en efterskole og de bagved liggende forhold, som er med til at forme den totaloplevelse, som de unge elever/mennesker tager med sig fra skolen. Dette med behørig fokus på eventuelle kommende elevers tarv og interesser. At sikre, at der ikke kan ske svigt af disse unge mennesker fra år til år.