Finland bliver ved med at slå Danmark som værende det lykkeligste land. Det helt afgørende punkt er at de oppe i Finland vågner med realistiske forventninger til sit liv. Alt man ikke bliver den alle kan lide, den som nemt for venner, den som kører i de dyre biler eller bliver konge af Danmark har ingen betydning for om man må føle sig lykkelig og tilfreds.
Her skal man skelne mellem andres forventninger og normer, især andre forventninger til en.
Man skal se på hvor man kommer fra, hvad er gør at man hviler i sig selv og ikke hele tiden stræber og drømmer.
Det er i orden at have mål, det er i orden at dømme, det er i orden at yde et meget hårdt arbejde, men der er dage, uger og nogen gange måneder hvor man gør alt rigtigt og det alligevel ikke bliver en succes.
Så er det at man ikke skal se det som en fiasko. Man kan basalt set ikke styre elementerne og alle faktorer i ens liv. Der er ting på linje med vind og vejr, som bare sker uanset hvad man gør.
Er man introvert er man ikke syg! Det kan godt være at der gennem ens liv vil være sagsbehandlere, skolelærere eller andre selvlærte med evner som selvlærte psykoterapeuter, der vil omtale det at være introvert som et handicap, men det er det ikke. Det er en gave for mennesker som går efter mål i livet hvor de vil fordybe sig.
Når man kaster sig ud i nye ting, kan det derfor være et meget godt råd at se på hvilke ressourcer man møder op med. Er man ikke til forsamlinger, er man ikke til at stille sig op foran mange mennesker og tale, er man til stilhed og fordybelse, så er en efterskole måske ikke det sted, man skal opsøge.
Frafaldet er stort på landets efterskoler og det undrer faktisk ikke. For der har alt for længe eksisteret en fejlopfattelse af hvor meget af en persons personlighed, man kan ændre. Der er en kæmpe forskel på at lade sig underkaste normer i et lukket miljø i forhold til at man grundlæggende og permanent ændrer på hvem man er.
Der er selvfølgelig nogen som oplever at man kommer ud af skolen som en anden og måske er så heldig at man bliver ved med at finde et fællesskab når man er ude og ikke havner i det tomrum som typisk kommer efter et succesfuld år fordi at stilheden i hjemmet er en skarp kontrast til livet på skolen.
Og uden at kaste sig ud i hvorvidt at H.C. Andersen eller Henrik Pontoppidan har ret med hensyn til om det er gener eller opvækstvilkår som er vigtigst, så kan der være nogen som har været “fejlpræget” i hjemmet og finder den rette hylde i et stort men lukket fællesskab, som virker på andre normer end ude i samfundet.
Det er vigtigt at føle sig selv og ikke måle sig selv i andres spejlbillede. Alle møder modgang og den evige lykke som alt for ofte vises på sociale meder er en illusion.
Hvis du som kommende elev går med tanken om at et ophold nok af selv skal fikse livet, så stop op og tænk!
Hvis al støj fra forældre, sociale medier og lærere på skolen skæres fra, hvad vil du selv? Hvad er dine minimale forventninger til livet?
Start der!
Det er den måde at Finnerne er blevet de lykkeligste mennesker på denne klode.
Det skærer støjen væk og de har lært at nøjes.
Det er helt fint at være udenfor, hvis man kan finde en hobby. Godt nok er vi mennesker sociale dyr, mens hvis de sociale alene er et spørgsmål om hvem der er bedst med filtrene på nettet, så alt ser rosenrødt ud, hvad er det sociale så værd?
Vælg det som du er bedst til og vælg det for dig selv!
Du er IKKE en fiasko, hvis andre forventninger har presset dig på efterskole og du slet ikke føler dig hjemme der.
Hvis du vil være dig selv og have ro omkring dig, så skal du have lov til det? Der er rigtig mange funktioner i samfundet som skal fyldes ud af stille, analyserende mennesker for at dem der vil være i centrum kan få nogle resultater, de kan fremføre og forsætte illusionen om at de er dygtige til alt.
De funktioner som sikrer ro og balance er mindst lige så vigtige for at hele samfundet.
Så uanset om du vælger at tage hjem eller ej, vil opholdet være en succes for det er også sundt at lære at lade være med at leve livet på andres præmisser.
Lyt til dig selv, så bliver du aldrig en fiasko!
Kilder:
Den kritiske efterskoleblog 