Navneskifte måske nyttesløs

22 07 2017

Svendborg Medie- og Sportsefterskole som tidligere var kendt som Rantzausminde Efterskole skiftede navn for at lægge afstand til en uheldig periode.

For år tilbage var skolen placeret vest for Svendborg centrum, men blev tilbudt de nuværende bygninger til en pris, som de ikke kunne sige nej til.

Det medførte en del tumult blandt lærerne. De nye omgivelser betød at man følte at man måtte skifte fokus-område til de fokus-områder, som de arbejder med i dag: Sport og Medier.

Udover problemerne med lærerne som viste sig at være specielt loyal over for den daglige ledelse, så var den nye placering heller ikke heldig når eleverne af en forholdsvis farlig rute skulle ud til skolen. En elev døde.

Samarbejdsproblemer og farlig logistik er ikke hvad skolens ledelse ønskede at der viste sig, når kommende elever og forældre søger efter informationer på Internettet.

Derfor valgte man at skifte navn.

Men nu er det strategiske skridt måske slået fejl.

I en nylig afsagt dom er en elev blevet dømt for vold imod en anden elev. Skolens ledelse var ikke bekendt med sagen idag at skolen hævder at selve anmeldelsen først fandt sted efter at begge elever var sendt hjem. Og her ligger der et problem. Efterskolerne er simpelthen for uinteresserede i hvad der sker med eleverne, efter at de er blevet sendt hjem. Ude af øje, ude af sind.

Måske kunne de have bidraget til politiets efterforskning. Politiet ved godt at efterskolerne er økonomiske virksomheder, som ikke bekymrer sig om tidligere kunder, hvilket formentlig er årsagen til at de ikke er blevet kontaktet eller brugt som vidner i sagen.

De bider dem nu i enden. For Svendborg Medie- og Sportsefterskole som de kalder sig nu, vil for altid være forbundet med den voldsepisode som fandt sted imens at de involverede parter var elever på skolen. De to første voldsepisoder fandt sted inden et natterend som de blev bortvist for. Den sidste episode fandt sted under selve natterendet. I kommentarerne til den artikel som vi har anvendt som første kilde, bestrides hændelsesforløbet af en kammerat. Vi må spørge: Havde udfaldet af retssagen været en anden, hvis skolen var blevet konsulteret med hensyn til at finde mulige vidner?

Politiet kan dårligt rejse land og rige rundt for at lede efter vidner og eleverne er for længst alle mulige steder i landet efter at deres efterskoleår er slut. Vi bestrider ikke dommen idet vi har tiltro til retssystemet. Vi tænker blot at efterskolen kunne have været mere medvirkende til at yde hjælp til myndighederne i denne kedelige sag.

Men igen: En efterskole er en forretning. Måske er det ikke forbundet med større omkostninger at relancere en efterskole en gang imellem, når det “gamle” navn bliver slidt.

Kilder:





Når kommunerne sparer penge

15 07 2017

Politikken skrev Februar 2017 om tilfælde hvor kommunerne har smidt børn på efterskole, men hvor de i virkeligheden havde brug for et mere specialiseret tilbud.

Når kommunerne handler på den måde, sker det alene af økonomiske grunde. Vælges et efterskoleophold kan kommunen kræve flere penge ind fra forældrene og staten yder et tilskud til opholdet. Kort sagt: Det er et næsten gratis ophold for kommunen sammenlignet med et ophold på et opholdssted, hvor regningen nemt kan løbe op i 50.000 kroner om måneden.

Men taberne bliver ikke alene børnene. Taberne bliver også de andre børn som selv kæmper med at finde deres identitet på efterskolerne. Et er at gøre det blandt unge der reagerer ud fra normale normer, men hvad når grader af autisme, ADHD eller Aspergers gør sig gældende.

Risikoen for unødvendige nederlag øges.

Og det er langt fra første gang kommunernes spareplaner kommer i spil i forhold til efterskoler. Dels har efterskoleforeningen selv åbnet for denne uheldige trafik ved at annoncere i efterskolebladet at de kunne gøre det billigere. Dels har Berlingske Tidende og Ekstra-Bladet skrevet om nøjagtig det samme for år tilbage.

Det kan debatteres hvorvidt at kommunerne er reelt presses når de opfører det ene nye rådhus efter det andet. Men faktum er at kommunerne udviser megen kreativitet når det handler om at flytte regningen over på staten. Der var en tid hvor at de ofte lod unge med problemer i fred indtil de unge var over 18, da staten driver fængslerne.

Der findes stadig eksempler på at unge på efterværn gøres så gode i papirerne lige inden de fylder 18 at de guides til at søge SU på alle mulige undtagelsesparagraffer. Derved kan kommunerne spare at betale de unges bolig i en fremmed by, hvis de f.eks. fylder 18 midt i en ungdomsuddannelse, hvor de har været anbragt langt fra deres forældre. Her guider kommunen de unge ud i studielån uden den mentorstøtte, som gør at de unge kan holde studielånet på et fornuftigt niveau.

Den kassetænkning må ophøre. Der er simpelthen for mange mennesker som betaler prisen, når det går galt.

Men det ser ikke ud til at Folketinget er parat til at sætte kommunerne på plads.

Kilder: