Efterskoler skærer ned på sejlsportsaktiviteter

30 04 2013

Efterskoleforeningen skriver på deres hjemmeside, at efterskolerne skærer i sejlsportsaktiviteterne og tillægger det ulykken på Præstø Fjord. Reelt er der tale om at hver sjette efterskole har lagt disse aktiviteter til side.

Men der kan også være andre årsager. Det kan en strammere økonomi som dikterer en nedskæring i de mere bekostelige aktiviteter.

Det er ikke sådan at man kan beklage dette. Spørgsmålet er om der i en for høj grad har været tale om aktiviteter der bygger på egoistiske ønsker for det enkelte barn, samfundet ikke i en så høj grad bør bruge statstilskud på.

Et andet spørgsmål er om det har været sundt at presse enkelte elever ud på disse aktiviteter. I forbindelse med ulykken på Præstø Fjord, så kom det frem at en del elever følte sig presset til at deltage i aktiviteter som de fandt grænseoverskridende. Pressionen foregik ved at eleverne kunne straffes med fysiske aktiviteter hvis de ikke deltog. Der herskede en atmosfære af decideret frygt på skolen blandt eleverne for at blive sendt ud på løbeture eller cykelture uanset elementernes rasen.

Efterskoleforeningen skriver at sikkerheden var i orden før ulykken og dette må vi stille spørgsmålstegn ved. For ulykken på Præstø Fjord var ikke et enestående tilfælde.

En elev døde i forbindelse med Kajaksejlads i de kolde forårsmåneder i 2005. Odsherred Efterskole blev dømt for at lade en båd sejle ud på en uansvarlig måde. Kongenshus Efterskole måtte have hjælp til at få elever ind fra en kanotur på en Fjord.

Med andre ord: Der var brug for en opstramning af reglerne. Det er meget beklageligt at reglerne ikke blev strammet op langt tidligere. Vi taler om at unges liv har været bragt i fare.

Spørgsmålet er om efterskolerne på et tidspunkt vil tage sejlsportsaktiviteter op senere. Vi håber det ikke. Vi kan kun anmode og appellere forældre om at de monitorer alle ekstra curriculære aktiviteter nøje. Stil spørgsmålstegn ved overlevelsesture og udflugter der kræver fysisk aktivitet. Som forælder kan og må man ikke slappe af selv om børnene ikke bor hjemme. Lovgivningen bliver nu engang kun strammet op når der sker uheld. Den sunde fornuft er derfor noget som må udgå fra hjemmet.

Kilder:





Bekymrende arbejdspres som følge af konflikten

26 04 2013

Danmarks Radio har skrevet af nogle efterskoler vil tage aftener og weekender i brug for at indhente den undervisning som eleverne er gået glip af under konflikten.

Det er ret bekymrende. For mange efterskoleelever er weekenderne forbeholdt familien. Det er tiden til en nødvendig pleje af det sociale netværk derhjemme. Her må forældrene træde i karakter for grunden til den massive udpinding af eleverne er alene økonomisk. Udregning af undervisningstiden foregår på ugebasis i modsætning til Folkeskoler hvor at udregningen foretages på årsbasis.

Skal økonomi stilles over den nødvendige pleje af barnets sociale netværk som det skal ud og gøre brug af lige så snart at skoleåret er omme? Svaret må naturligvis være nej. Sekundært så kan der være forældre som allerede har disponeret over Pinsen som flere skoler gerne så inddraget til skolearbejde. Måske har de ligefrem bestilt ferie, hvor at billetter og ophold ikke kan refunderes.

Vi taler om unge der tilhører en generation der måske vil være den, der vil være længst ude på arbejdsmarkedet i hele civilisationens historie. Det er en generation som skal beskyttes mod nedslidning når man desuden skal tage den nedbrydning af det sociale sikkerhedsnet som sker i disse år hvor at hvad der svarer til nedlæggelse af kontanthjælpen for unge under 30.

Der er ingen tvivl om at det er et svært dilemma forældrene til efterskolebørn står i, når skolen melder ud at weekender og ferier er inddraget. Resultatet af modstand imod skolernes forsøg på at udpine eleverne kunne være at barnet må forlade skolen kun uger før eksamen og her må de lytte til barnet. Hvad er en afgangseksamen værd hvis barnet presses i en så høj grad at følgerne vil være at barnet vil vælge fremtidig undervisning fra på grund af denne lektion i hvad der skaber skoletræthed?

Som forælder rækker ens pligt til at sikre at ens barn ikke presses ud over kanten også til det undervisningssted barnet går på. Pas på og hold jævnlig kontakt med barnet, så eventuelle faresignaler kan opfanges.

Kilder:





Regeringsindgreb

25 04 2013

Regeringen er i gang med en lov som nedlægger stillingen som folkeskolelærer som et erhverv. Regeringsindgrebet rejser spørgsmålet hvorvidt at ned øgede nedslidning af faggruppen kombineret med en i forvejen lav livstidsindkomst retfærdiggører de mange års uddannelse som lærere trods alt skal igennem før at de kan stå foran eleverne for første gang. For unge som vil faget og de lærer-studerende rejser spørgsmålet sig om de i det hele taget skal fortsætte i den retning som de har arbejdet hen imod.

Måske vil faget blive målet for mennesker der er kørt træt i andre erhverv. Dvs. at der vil ske en stigning af de såkaldte merit-lærere.

Men uanset lærerfagets fremtid, så har konflikten også haft negativ påvirkning på andre områder.

Specielt privat- og efterskoler har været hårdt ramt. Mange af dem har mistet et 5-cifret beløb pr. uge konflikten har stået på.

Spørgsmålet er om de inden konflikten startede var tilstrækkelig økonomisk funderet til at de vil kunne starte op efter sommerferien.

For mange kommuner var konflikten og dens sidegevinster en proces som de skulle gå igennem før eller siden. Hvert år mister de kommunale kasser mange penge, når unge forlader Folkeskolen og tager på efterskole eller fri-skole.

Og det kan argumenteres at færre af de pågældende skoler vil være til gavn for samfundet. Bliver et større antal ressourcestærke børn i de ældste klasser i Folkeskolen, vil der også være flere elever der vil kunne fungere som hjælpelærere for de svageste elever. Folkeskolens samlede resultat vil blive bedre.

Sekundært vil heldagsskolen bygge på mange af de kvaliteter som efterskolerne har. Eleverne vil være så længe i Folkeskolen i de ældste klasser at de vil føle det som om at de bor der.

Det er i skrivende stund svært at vurdere om de negative sider ved lovindgrebet vil overskygge eventuelle positive sider. Kun fremtiden kan vise det.

Kilde:





Efterskoler kontra kostskoler – er der en forskel

23 04 2013

Efterskoler er i naturen kostskoler. De unge bor der og får “kost” der.

Men i den gængse befolkning er der forskelle. Vi forstår ofte kostskoler som skoler hvor at eleverne kommer til skolen i en meget tidligere alder, hvor at efterskoleeleverne typisk gør på skolen i 8,9 og 10 klasse.

Vi har på Danmarks Radio kunnet følge elever på en kostskole på Sydsjælland hvor at både typiske udenlandsdanskere vælger at få deres børn skolet i det danske skolesystem der som bekendt er andre landes skolesystemer overlegen, men også herboende forældre som mener at ville målrette deres børn tager valget på børnenes vegne om at udelukke dem fra det omkringliggende samfund. Man fornemmer for alvor boblen omkring disse elever hvor at en række gøremål er håndteret omkring dem så de kan fokusere på akademiske mål.

En forælder udtalte at der var en risiko for tab af talent og det lykkedes da med skolens mellemkomst at få datteren ind i familiefirmaet. Men med hvilken ret har en forældre lov til at afrette barnets muligheder for at udfolde sig på områder barnet måske har mere talent for? Har vi ikke alle sammen set hvordan at Mads Skjern i TV-serien “Matador” nærmest støder sine børn fra sig i håbet om at de vil gå ind og overtage hans livsværk?

Faktum er at et barns værdier ikke er færdigstøbte når barnet er meget yngre end de børn der typisk går i 8’ende klasse. Det er derfor at kommunerne ofte vælger opholdssteder hvor at der er uddannede pædagoger omkring børnene udenfor skoletiden fordi at man ved at barn skal andet og mere ballast end skolen og et konstant fokus på det akademiske.

Det har selvfølgelig også noget med kultur at gøre. Der er hjemmesider for tidligere kostskoleelever i forskellige lande hvor man måned efter måned kan læse om hvordan at opholdet på en kostskole har skabt et åbent sår i deres sind.

Spørgsmålet er om børnene overhovedet får et netværk de kan trække på istedet for det tabte netværk i form af familie og lokale kammerater. Deres tilhørsforhold til deres lokalsamfund kommer på en prøve.

Deres spørgsmål er: Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad er deres identitet når de ikke engang må gå i tøj af eget valg?

Det er en stor mundfuld at fordøje for et barn på kun 8 år som bliver sendt på kostskole.

Kilder:





Hjemve – endnu en gang

18 04 2013

Vores søgemaskiner har fundet en blog hvor at en tidligere elev redegør for de tanker som ligger bag hendes ophør på skolen. Den tidligere elev skriver i sit første blog indlæg:


Hjem fra Efterskolen og fustreret

Så er jeg hjemme fra min første uge som efterskoleelev og det er en blandet fornøjelse.

De sidste 14 dage har været noget rod. At skulle pakke alt ned og vælge det som er vigtigt for en for et helt skoleår er vanskeligt, meget vanskeligt.

Kors, hvor havde jeg mange diskussioner med mine forældre. De skulle slet ikke blande sig.

Men vi kom afsted og jeg fik mødt min værelseskammerat i person. Jeg havde talt med hende på nettet idet at der var en gruppe på nettet for skolens elever på denne årgang. Jeg vidste dog ikke at det er hende.

Der er heller ikke noget i vejen med hende. Det er ikke det. Jeg føler mig bare ikke godt tilpas ved at smide mig og mine følelser ud i et åbent forum. Jeg kender jo ikke disse piger. Jeg frygter at blive dømt på forhånd.

Vi fik prøvet alt muligt med forskellige aktiviteter hvor at vi skulle løse opgaver i grupper.

Det var sjovt. I det hele taget fik vi lavet en utrolig masse ting.

Men…

Hvornår er man alene? Hvornår kan man samle tankerne?

Skolen blev en ikke-ryger skole sidste år. Det er ikke noget problem for mig, da jeg aldrig har røget, men 2. års eleverne fortalte om at noget af det samvær som de er vant til og noget af det afsavn de så levende beskrev fik mig til at få lyst til at ryge, så jeg kunne få nerverne i ro.

Jeg er så forvirret. På den ene side er skolen fuld af oplevelser, men jeg føler at jeg skal udlevere for mig af mig selv for at kunne gå der.

Jeg har talt med mine forældre om at stoppe der og de har sagt at de vil støtte mig uanset hvad jeg beslutter, men at jeg skal tage beslutningen i løbet af næste uge så de kan nå at få mig ind i min gamle klasse uden at jeg mister for meget rent fagligt.

Hvad mener I?

Er det normalt at være forvirret efter den første uge?

Føler I at man skal give for mig af sig selv for at være en del af fællesskabet?

Hvad skal man sige til ovennævnte blog-indlæg?

Det er klart at et barn som måske er enebarn eller blot kommer fra en familie hvor at stilfærdige sysler kombineret med ro og rutiner kan blive forskrækket over at flytte ind på en efterskole hvor at der inde i den såkaldte efterskolebobble køres med 100 km/t. For de unge er det næsten en uoverskuelig opgave at hoppe på toget når deres værdier bliver udfordret. Her må man som forælder tænke over om ens værdier er rette. Er man ude at trit med samfundet? Er man en paria som har givet sit barn værktøjer af så dårlig kvalitet at det ikke kan indgå i et fællesskab?

Eller er det i virkeligheden det specielle fællesskab som er forkert på den og ens værdier som er gode nok? Er det fordi at de moralbegreber og de normer som man har givet sit barn er en naturlig sikkerhed imod at lave de forkerte valg som udløser denne hjemve.

Er der tale om det sidste så træk endelig barnet hjem, hvor hvordan skal det ikke blive hvis barnet kommer hjem med værdier som gør det vanskeligt fortsat at bo sammen.

Den tidligere elev skriver i sit næste blog indlæg:

Beskeden til mine forældre
Da jeg vågnede tidligt i morges vidste jeg at i dag skulle jeg give mine forældre en besked som ville få stor betydning for min fremtid.

Det har været en hård uge. Hver dag har jeg stået tidligt op for derefter at skulle løbe eller gå nogle kilometer før at jeg kunne tage to bidder af noget morgenmad jeg ikke kunne lide. Så er der skolen. Ny bøger som jeg ikke er vant til. Pauser med mennesker jeg ikke kender og som jeg ikke ved hvad jeg skal sige til. Mere skole helt ud på eftermiddagen.

Hvorfor valgte jeg dette? Hvordan kunne jeg tro at græsset ville være grønnere på den anden side af hækken? Jeg er jo stadig mig.

Maden er så anderledes end den vi spiser derhjemme. Jeg kan ikke få den ned. Endsige smage på den. Jeg har tabt mig to kilo denne uge selv om at jeg prøvede at drikke en masse. Da jeg kom hjem i går aftes spiste jeg så mig at jeg næsten ikke kunne sove på ondt i maven.

Min værelseskammerat har forstået at jeg gerne vil være lidt for mig selv. Hun er god nok inders inde, selvom jeg ikke kender hende. De fleste af aftenerne går med at se ud ud af vinduet imens at jeg tænker på min familie og mine venner.

Jeg var så lettet da vi langt om længe kunne rejse hjem fredag.

Mine forældre kunne se at den var galt da jeg kom hjem. Jeg kunne føle deres bekymring. Jeg ved at de respekterer mig for meget til at de ikke vil påvirke midt valg. De stoler på at de har klædt mig på til at jeg vælger det rigtige, så de har ikke sagt noget.

Så derfor føler jeg ikke at jeg skuffer dem, når jeg slutter dette indlæg og går ind for at fortælle dem at jeg vil stoppe på efterskolen.

Når barnet har truffet sit valg, så skal man huske på at vi trods alt lever i året 2013. Børn idag er oplyste. De har haft adgang til Internettet. De følger andre medier. Børn i den alder behøver ikke “at give det en chance”. Det vil kun trække pinen ud.

I den situation er der kun at få afregnet med skolen i en fart og så få meldt barnet ind i den lokale skole igen. Det handler om at gøre barnets valg til en positiv beslutning og ikke et nederlag. Barnet har vurderet sine kvaliteter og har fundet at de er bedre brugt hos familien og i det netværk barnet har været en del af hidtil. Støt barnet så oplevelsen ikke kommer til at sidde som en byrde fremover.

Kilder: