Gennem et par år har vi gennemlevet en pandemi. Knap er Covid-19 overstået før nye sygdomme vækker bekymring. Dels er der Abe-kopper. Mange taler den ned fordi de forbinder den med grupper med specielle præferencer i forhold til valg af partner og fordi den ser ud til at være taget ind i landet frem for der køre smittekæder inde i landet. Alligevel er internationale sundhedsorganisationer og den Amerikanske regering bekymret. Det burde vi tænke over. Kina har tests kørende med en abe virus, som allerede har kostet en forsker livet fordi sikkerheden på deres laboratorier nok kunne være bedre.
Eftervirkningen af pandemien sidder i os alle. Er det for meget at sige at vi har tilegnet os en ny måde at leve på. Virksomhederne oplever at medarbejdere siger op, når de forsøger at tvinge dem tilbage på kontoret igen. Hvis voksne kan lide den nye måde at leve på, skal vores børn så tvinges til at leve som man gjorde før pandemien?
Nej. Måske er tiderne kommet til at nytænke de muligheder de unge bydes. Måske skal de ikke tvinges så tæt sammen mere. Dels så de er klar til et arbejdsliv hvor mange virksomheder faktisk har taget de ændringer der skete under pandemien til sig som en positiv ting. Der kan spares husleje når der ikke skal bygges kæmpe massive domiciler fordi måske kun 40 procent af medarbejderne kommer ind en given dag. Dels fordi den ro til fordybelse som hjemmearbejde kan give, medfører højere kvalitet og mere udhvilede medarbejdere der ikke skal bruge en stor del af døgnet på transport i en tid hvor byer nedsætter hastighederne med øget tidsforbrug til pendling som følge. Dels fordi nye teknologier som elektroniske mødeplatforme kan åbne for at der kan arbejdes sammen på tværs af landegrænser på en hel anden måde end hvis folk skal ud og rejse i timevis for at mødes.
Kunne man forestille sig en kombi-efterskole? En efterskole som kunne rumme endnu flere elever, hvis de ikke alle mødte ind på samme tid? Hvor et efterskoleår kun består af 1-2 dage på skolen og resten derhjemme hvor der så arbejdes på fjerndistance? Det vil ganske sikkert betyde store krav til logistik, så der pludselig ikke er for mange på skolen, men eleven vil få en gevinst der hedder at det gamle sociale netværk kunne plejes samtidig med at der kommer nye venner til på efterskolen.
Faktum er at eleverne mister elever som aldrig før alene fordi de introducerer eleverne til et liv, der blev levet før pandemien. De følger simpelthen ikke med tiden. Det bør de tænke over og finde løsninger på eller risikere at høre fortiden til.
Kilder:
Den kritiske efterskoleblog 