Da en faglig konflikt ødelagde året for eleverne

Egeby Efterskole havde en turbulent periode i skoleåret 2005-06. Lærere og ledere blev fyret. Eleverne var hjemsendt. Skolen skulle forklare sig overfor ministeren.

Alt sammen skyldtes en vag bestyrelse, som ikke støttede op omkring deres skoleleder. Bestyrelsen skulle have taget deres ansvar alvorlig og i det fleste erhvervsvirksomheder så ville de have gået. Men skolebestyrelser er ikke professionelle. Det er en indspist forsamling som ikke er modtagelig for input udefra. Derfor fik konflikten lov til at eskalere.

Som forælder ved man ikke meget om hvad der rører sig på en efterskole ud over hvad der dukker på Facebook. Det bedste man kan gøre i den situation er at trække sit barn fra efterskolen inden at barnet udfordres for meget. Sagen fra Egeby viser at en skolebestyrelse er næsten umulig at vælte. Man kan med andre ord ikke påvirke skolen så ens barn får et bedre ophold. Man køber som forælder ofte katten i sækken.

Efterskolerne er underlagt tilsyn fra undervisningsministeriet. Dette tilsyn går alene på at sikre at der er ordentlig kvalitet i skolearbejdet. Det psykiske velvære for eleverne har intet fokus i dette tilsyn. Derfor er det forældrene der må være helikopterforælder og udbede sig forklaringer på skolens dispositioner. Vi lever i et nyt årtusinde hvor at individet skal være i centrum. Det sætter krav om individuel behandling og en generel besked bør derfor ikke automatisk gælde alle børn.

Kan man som forælder se at ens barn bare bliver et nummer i processen og rumler uroen på skolen, så flyt barnet fra konfliktens kerne. Det er læren fra Egeby.

Kilder:

• Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministerie (TV2 Fyn)
• Elever meldt ud af Egeby Efterskole (TV2 Fyn)
• Efterskole afviser medlemmer (Fyens Stiftstidende)

At tage socialt ansvar

Efterskoleforeningen skriver i deres blad at de er parate til at inkludere elevgrupper, som ellers ville være sendt til plejefamilier eller opholdssteder, men de glemmer efterskriften som hedder “hvis der kan gøres en forretning ud af det.”

Faktum er at normale efterskoler ikke har ressourcerne til at tage sig af denne elevgruppe, som udgør en stadig større del af de danske ungdomsårgange. De er med andre ord en belastning. Som “AdEnEmo” skriver:

Jeg var til det mindst fantastiske møde på min efterskole sidste uge, hvor jeg fik afvide at de ikke har ressurserne til at have ‘en som mig’ gående deroppe.
Rend mig. Lad mig forsvinde ind i min egen, glade verden. Jeg er fanget mellem alle menneskerne, pisset, lortet. Jeg ønsker bare noget luft, men det bliver også taget fra mig.
Fuck nu alt

Nissen flytter med. Man kan ikke vende et blad og udrydde erfaringerne fra en hel opvækst. Den økonomiske krise bør ikke få den konsekvens at unge bliver fejlplaceeret på landets efterskoler, hvis deres psykiske behov dikterer andet og mere.

Desværre sker det ofte og det medvirker til at nogle skoler har oplevet at opsige samarbejdet med mere end halvdelen af eleverne inden at året er gået.

Kilder:

• Skoler vil gerne tage socialt ansvar (Bladet Efterskolen)
• Psykotisk. (AdEnEmo’s blog)

Da døden kom til Langeland

I 2005 tog en gruppe elever fra Efterskolen i Humble på Langeland på vintersejlads i deres kanoer. Det har helt klart været lidt af en udfordring for eleverne at komme af sted på en kold dag hvor de fleste teenagere ville have sovet til klokken 12. Men en af ideerne ved at sende børnene på efterskole er helt klart at presse dem så de lærer at bryde deres egne grænser. I den proces må de godt blive lidt våde og kolde, så de lærer at den varme seng i hjemmet er et privilegium bygget på den uendelige kærlighed forældre har til deres børn.

Når de senere i livet skal stå på egne ben vil en del af dem møde sult og kulde i et samfund præget af en velfærdsstat i total opløsning. Det er en generation som vil vokse op uden grundlæggende basale goder som efterløn og 10 års arbejdsløshedsunderstøttelse som deres forældres generation nød godt af, men som netop denne generation formøblede og dermed skabte grobunden for at deres børn skal klare sig selv i et samfund så barsk at det vil blive svært at finde bare et sted på jorden, hvor at det er værre. Set i det lys bør forældre ruste deres børn med en tid i eksil så de går ind i voksenlivet styrket med en tro på at de kan klare sig selv under selv de mest grusomme forhold.

Men et er praksis. Noget andet er at naturen er ubarmhjertig når man bryder basale sikkerhedsregler. Vintersejlads før 1. juni og efter 31. august er ikke for børn uanset hvor meget sikkerhedsudstyr eller sågar følgebåde der kan stilles på benene. Turen i 2005 blev den sidste for en ung mand fra efterskolen. Han omkom i det kolde vand som ikke levnede ham mange minutter at leve i da han først kom i vandet.

Allerede tilbage i 2005 burde man have vidst at vintersejlads er ren roulette. Det er et spil med elevernes sikkerhed. Det hele kommer dog som altid frem til et spørgsmål om økonomi. Sælger man en vare som er en idrætsefterskole, så kommer man i et land med flere tusinde kilometre kyst ikke uden om at nogle aktiviteter vil komme til at indeholde tid på vandet. Spørgsmålet er så om en sådan vare skal udbydes. Efterskolen i Humble valgte i lyset af tragedien at sadle om. Efterskolen er i dag markedsført med andre værdier end idræt. En naturlig slutning når en simpel analyse vil vise at det kun vil være et spørgsmål om tid før at det næste uheld indtræffer.

Man skulle mene at når tragedien krævede et liv at der så kom love som sikrede at lignende ikke kunne finde sted et andet sted i landet. Men nej. Den millionindustri som efterskolerne er og tidens trend som stadig stod i selvrealiseringens tegn og på den måde promoverede personlighedsudvikling gennem fysiske strabadser forhindrede lovindgreb. Søfartsstyrelsen som stadig dukkede hovedet efter RF2-skandalen måtte have ment at de ikke var stærk nok til at få i rette med efterskolebranchen.

Faktum var at elever landet over fortsatte med at blive udsat for fare på vandet. Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole kan nævnes som eksempler. Tidligere elever fra Lundby Efterskole kan fortælle at der var episoder på Tystrup-Bavelsesøerne som ikke kom i medierne og vi kan formode at det samme kan være gældende for mange andre efterskoler landet over.

Det var først da vi igen havde et alvorligt forlis ude på Præstø Fjord at det offentlige system mandede sig op til at skabe klare regler for sejlads med elever. Desværre ikke regler som helt sætter en stopper for at kaste børn ude på vandet. Der er tale om kompromiser som prøver at sikre at man kan bruge små både, men spørgsmålet er om et kompromis må sættes så lavt at menneskeliv stadig kan være i fare.

Døden kom til Langeland men ingen lærte noget er den konklusion man kan drage af tragedien ved Humble Efterskole. Det er gennemgående en trist historie.

Kilder:

• 18-årig død efter kajak-forlis (BT)
• Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv. (Danmarks Vejlederkreds)
• KAJAKULYKKEN VED RISLINGE (Svigtet da behovet var der – blog)

Travlt med håndvasken på Lundby Efterskole

Ledelsen var efter eget udsagn ikke bekendt med at der blev sejlet i vinterhalvåret. Men vi må stille spørgsmål ved om denne information er rigtig. Klassen skulle have været ude på mountainbikes. Hvis man ser på kortet, så er der en vej som fører væk fra skolen. Havde eleverne været ude for at køre på mountainbikes på åsen som ligger kun et stenkast fra skolen, så havde skolens ledelse haft frit udsyn til elevernes afgang. I stedet transporterede de sig med minibus til Præstø Havn. Det burde have fanget skolens opmærksomhed. Det gjorde det ikke.

Sekundært så var der spørgsmålet om svømmeveste. Man bruger ikke svømmevest i forbindelse med mountainbiking medmindre at der er tale om moseområde eller passage af åer. Lokale har passeret Susåen flere steder og Fladsåen på lige fod i forbindelse med mountainbike ture, men der er tale om et kunststykke der er mindst lige så farligt om vinteren som at sejle ud på fjorden. Når man ser en gruppe elever kaste svømmeveste ind i en bus når de skal ud på cykel burde det have vagt opmærksomhed. Det gjorde det ikke.

Der er tale om ansvarsfraskrivelse hvor at man forsøger at tilskrive sejladsen en enkel gal persons værk. En person er død og ude af stand til at forsvare sig.

Det er skammeligt, men det viser desværre en tendens som er meget udbredt på efterskoler landet over. Der er skoler som har mistet langt størstedelen af deres elever i løbet af året. Ja, vi har informationer om at en udlandsrejse til Cuba som en efterskole havde forberedt hele året måtte aflyses i sidste øjeblik fordi at skolen havde sløset så meget med papirarbejdet at eleverne kunne være fængslet af immigrationsmyndigheder i udlandet med muligt livsvarigt traume som følge.

Der mangler en form for professionalisme og på mange efterskoler hersker der et lukket, autoritært miljø som er helt ude af trit med den almene ungdomskultur der hersker i landet. Vi har et liberalt miljø hvor at det generelt er tilladt at gøre tingene middelmådigt og hvor at beslutninger, samt ordrer er til debat. Men som på mange andre efterskoler så var der ingen debat inden at eleverne roede ud. Muggen i krogene blandt eleverne som burde havde ført til spørgsmålet om sejladsen skulle gennemføres blev ignoreret og kursen imod død og ulykke sat.

Det spørgsmål som man må rejse i forbindelse med ulykken rækker længere end om der er tale om en gal mands dispositioner. Det rækker længere end om Lundby Efterskole har en inkompetent ledelse. Spørgsmålet må lyde. Skal vi acceptere at forældre og unge narres til at placere deres børn i et miljø hvor at de udfordres og presser ud over grænser de måske kan overskride?

Det spørgsmål kan retten desværre ikke give svaret på. De kan forhåbentlig komme til en afgørelse som stopper sejlads for denne skole alene og måske får placeret ansvaret bredt på lærergruppen og ledelsen. For denne sejlads var ikke den eneste i vinterhalvåret. En anden linje med andre lærer havde sejlet kun få dage før ulykken. Hele kulturen på skolen var og er syg. Var det så kun den eneste skole, men det er det desværre ikke. Andre skoler har haft elever i havsnød og der har været dødsfald.

Ansvaret ligger hos landets politikere, som må se på om der er en gevinst ved at forsinke de unge undervejs i deres ungdomsuddannelse blot for at sætte livet på spil.

Kilder:

• Præstø-ulykken: Far udvandrer under afhøring af forstander (BT)
• Bange elever turde ikke sige fra (TV2 Øst)

Meget mere end blot et råddent æg

Dette indlæg er bragt med tilladelse fra ejerne af bloggen Embedsværket. Vi har valgt at bringe denne blog for at vise et klassisk eksempel på ansvarsfraskrivelse.

Forstanderen på Himmerlands Ungdomsskole Lone Baadsgaard har travlt med at hænge en medarbejder ud som end ikke er dømt.

Samtidig forsøges det at lægge låg på en massiv forældrekritik. Gulvtæppet har ikke kunne dække over alt det som man har forsøgt at feje ind under det.

Nu ser det ud til at de ramte børn ikke ser sig selv som ofre.

Men det kunne nemt være tilfældet.

Ikke noget enkelt tilfælde:

Er det et enestående tilfælde som forstanderen har så travlt med at fortælle. Nej, det er sket før indenfor det seneste årti. Vi kender ikke omfanget idet at der kan være sager som ikke har nået domstolene, men som er ordnet i mindelighed uden offentlighedens kendskab.

F.eks. fik elever på Baunehøj Efterskole nok af en lærers tilnærmelser. Sagen endte med en dom.

Ledelsen på Staby Efterskole måtte også tage afsked med en lærer. De nærmere omstændigheder blev dysset ned.

Hvad kan man gøre som forældrer til et efterskolebarn

Det er klart at et barn der for første gang i sit liv står alene vil have svært ved at håndtere når en lærer går over de etiske grænser. Her må forældrene støtte. Det er imodstrid med de ønsker efterskolerne i almindelighed har. De ønsker at man minimerer kontakten med sit barn i den første tid. Mange skoler begrænser de unges muligheder for at kommunikerer. De henvises til kommunikationsmidler fra det forrige årtusinde som brev med posten eller en fastnet telefon, hvortil adgangen kan begrænses.

De begrænsninger må man som forælder sætte sig ud over. Tro er godt. Vished er bedre. Ens barn vil langt bedre kunne håndtere omstillingen, hvis barnet mærker at der er tryghed hos forældrene mere end tvivl og måske endda angst.

Hvad kunne Efterskolerne gøre

Der kunne sættes ind imod det antal blive-weekender som skolerne har. Bør der overhovedet være blive-weekender? Måske i forbindelse med skolerejser, men ellers er der intet behov for dette.

Efterskolerne står i disse år overfor en skillevej. De har i langt højere grad end tidligere satset på at få marginal grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på skolerne i forsøget på at sikre forældrene til disse børn en anden mulighed end de udskældte og iøvrigt også forbudte genopdragelsesrejser. På efterskolerne kan børnene “beskyttes” imod den “skadelige” danske ungdomskultur. Det er det budskab som sælges.

Et andet fokus område som har gjort at Efterskolerne har fået denne blogs bevågenhed er deres indtog på markedet for anbringelser hvor at de fungerer som en light-udgave af behandlingshjem og opholdssteder uden at have de pædagogiske ressourcer eller psykologer ansat.

Det betyder at der nu er unge som er anderledes sårbare på skolen. De unge skal sikres og det sker ved åbenhed via kommunikation og med brug af mindre isolation så eleverne ikke oplever at de ved årets slutning har levet i en så intens bobble af oplevelser og hændelser at det næsten opleves som en deprssion for de unge at komme videre i deres liv.

Efterskolerne skal åbne op og skal ikke som forstander Lone Baadsgaard søge tavshedens lov.

Vi må håbe at denne sag bliver en øjenåbner for efterskolerne, for det er sagen allerede blevet for forældrenes til de elever der kunne søge efterskolerne i årene fremover.

Kilder:

• Skole om sex-skandale: Hun er et enkelt råddent æg (Af Charlotte Nielsen, BT)
• Lærer nøgenbadede og havde sex med fulde elever (Af Daniel Vigild, Avisen.dk)
• Efterskolen ser tilbage på uroligt år (Af Henrik Lind Jørgensen, Dagbladet Holstebro)
• Gudløshed skræmmer mere end tro (Af Jeppe Bangsgaard og Bodil Jessen og Christian Nørr, Berlingske Tidende)
• Kommuner sparer penge (Af Torben Elsig-Pedersen, Bladet Efterskolen)